Email Udskriv

Kalender

Arrangementoplysninger 

Arrangement:
2-årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi for psykologer 2. år - 2013
Dato:
05.02.2013 - 12.12.2013 09.00 - 16.00
Hvor:
Narrativ Praksis - Frederiksberg C
Kategori:
Uddannelser

Beskrivelse

2 årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi for psykologer 2. år

ved Cand. psych. Helene Grau og Cand. psych. Maria Lykke

Januar 2013 starter vi en 2-årig narrativ efteruddannelse, som måske kan have din interesse. Baggrunden er simpel. Vi vil forsøge at fylde det hul, vi selv oplevede, da vi som færdiguddannede psykologer stod overfor at skulle vælge en efteruddannelse med henblik på specialisering. I Danmark fandtes ikke en længerevarende efteruddannelse specifikt med fokus på narrativ terapi. Vi endte med at rejse jorden rundt i hælene på Michael White, Maggie Carrey, David Epston, Art Fisher og alle de andre store navne indenfor det narrative felt. Det blev en rejse dybt ind i det narrative univers, og en rejse som har ændret den måde, vi arbejder terapeutisk. Efter mange års erfaringer med at anvende de ideer vi tog til os, har vi nu samlet de ting, vi har fundet mest inspirerende i én efteruddannelse på dansk jord.
Narrativ Praksis tilbyder en 2 årig efteruddannelse i narrativ psykoterapi for psykologer, der ønsker at opnå en indgående viden og erfaringen med den poststrukturalistiske og socialkonstruktionistiske teori, og den måde Michael White har anvendt den i sin udvikling af den narrative teori og praksis. Uddannelsen vil fokusere på den narrative tænkning, som den er udviklet af Michael White og på de grundlæggende narrative kort som eksternalisering, unikke undtagelser, re-membering, re-authoring, bevidning og arbejdet med traumer og absent but implicit. Der vil være fokus på at deltagerne tilegner sig færdigheder i at anvende de narrative metoder, og hvordan de kan tilpasse det til deres personlige præferencer og arbejdskontekster.
Formål og Form
Formålet med 2. året er en udbygning af 1. året med det formål, at deltagerne får mulighed for at fordybe sig i den narrative tænkning og den nyeste udvikling inden for denne. 2. året kommer til at kommer til at bestå af tre elementer:

  • Vi arbejder videre med de kort, der blev trænet første år, men nu med fokus på hvordan de anvendes i de specifikke sammenhænge, vi som psykologer indgår i. For eksempel i arbejdet med traumer (seksuelle overgreb/vold/voldtægter), depressioner, spiseforstyrrelser, sorg, lavt selvværd og angst. Vi vil også beskæftige os med anvendelsen af kortene i forhold til par, familier, børn og selvfølgelig individuel terapi.
  • Der tilføjes mere avancerede teoretiske begreber, bl.a. vil Deleuzes tænkning og absent but implicitkortet blive yderligere uddybet.
  • Art Fishers nytænkning af narrativ praksis, herunder hans måde at bruge whiteboard i det terapeutiske arbejde og udfolde the present-but-invisible i problemet.

Ligesom med 1. året har vi valgt at bygge efteruddannelsen op omkring en række principper, som vi selv har fundet hjælpsomme i forhold til at tilegne os det narrative tankegods på en måde der gør, at det kan anvendes i praksis:

  • Teori knyttes an til interviewøvelser, fordi det er nemmere at forstå og forholde sig til narrative ideer, når de opleves på egen krop.
  • Der vil fra start af være klientsamtaler og livesupervision.
  • Der arbejdes med deltagernes egne værdier og arbejdskontekster.
  • Alle bliver medlem af en studiegruppe som mødes 7 gange per år. Mellem hvert modul vil der være hjemmeopgaver både i relation til udforskning af teori og metodiske øvepunkter.
  • Der vises illustrative videoer fra undervisernes egne terapisamtaler.
  • Art Fisher underviser i et af modulerne i 2013.
  • Underviserne og de udenlandske narrative terapeuter laver live-interviews, som del af undervisningen.

Temaer 2. år

  • Synliggørelse af problemet som en færdighed.
  • det fraværende og implicitte i klassisk narrativ teori og terapi.
  • det fraværende og implicitte som dekonstruktion af problemet og konstruktion af handleevne i nyere narrativ teori og terapi.
  • Samtaler med børn og unge – cutting og spiseforstyrrelser.
  • Depression og sorg.
  • Psykoser, angst og selvværdsproblemer.
  • Kriser og traumer/seksuelle overgreb.
  • Familie og parterapi.
  • Gruppe og netværksarbejde.
  • Psykologens forskellige positioner.
  • Psykologiske undersøgelser i et narrativt perspektiv.
  • Supervision i et narrativt perspektiv

Praktisk information:
Omfang:
2. året omfatter 8 moduler af 2 dage og 7 dages selvstændigt arbejde i grupper fordelt over 1 år. Alle dage er fra kl. 9-16. Deltagelse i arbejdsgrupperne er obligatorisk. Uddannelsen er godkendt under følgende punkter:

  • Teori og metode undervisning: 45 timer under punkt 12.4.4.2.2 (grundlagsteori og klinisk teori) alternativt kan 30 timer godkendes under 12.4.4.2.3./anden teoretisk referenceramme, hvoraf de 10 timer skal være metodetræning.
  • Live supervision 36 timer, der kan tælle enten som live supervision under punkt 12.4.2 (supervision) eller som feedback på egen stil under punkt 12.4.3 (personligt udviklingsarbejde).

Datoer

2.året starter i februar 2013. 2. året kommer til at foregå som 8 moduler af 2 dage. Uddannelsen starter i februar 2013 og slutter i december 2013.

d. 5.-6. februar 2013
d. 10.-11. april 2013
d. 29.-30. april 2013
d. 19.-20. juni 2013
d. 21-22. august 2013
d. 11.-12. september 2013
d. 9.-10. oktober 2013
d. 11.-12. december 2013

Arbejdsgrupper:
d. 5. marts 2013
d. 11. april 2013
d. 23. maj 2013
d. 14. august 2013
d. 3. september 2013
d. 24. september 2013
d. 14. november
Pris:
27.000. - for 2. året.

Prisen omfatter kursusafgift og forplejning. Der skal påregnes udgifter til litteratur

Tilmeldingsfrist:
1. november 2012. Tilmeldingen er bindende efter at kontrakten er underskrevet.

Deltagere:
Kurset er rettet mod psykologer. Det forudsættes af deltagerne har mulighed for løbende at inddrage de lærte færdigheder i deres eget arbejde. Deltagerantallet er maksimalt 16.

Sted:
Undervisningen finder sted hos Narrativ Praksis på Suomisvej 2, st. 1927 Frederiksberg C
Tilmelding:
Du bedes venligst registrere dig som Bruger øverst på siden, og derefter kan du tilmelde dig nederst på denne side.

Undervisere: Art Fisher, Helene Grau, Maria Lykke

Arrangører: Helene Grau, Maria Lykke

Undervisere: Art Fisher, Helene Grau, Maria Lykke

Arrangører: Helene Grau, Maria Lykke

Max deltagere: 16

Pris: DKK 27.000,-

Startdato: 5. FEBRUAR 2013

Sted

Sted:
Narrativ Praksis
Gade:
Suomisvej 2, st.
Postnummer:
1927
By:
Frederiksberg C
Land:
Land: dk

Tilmelding

Du kan tilmelde dig her: